Christian Ferdinan Jensens
søn William Richard Jensen gik på Jyderup Realskole og gift med Ellen Jensen

På Jyderup Realskole ses:
Jørn Scharling II Mellem 1928 - advokat bor i Rudkøbing⁸
Carl August Jensen, Realeksamen 1930 - installatør bor i Jyderup⁹
Ole Scharling til I mellemskoleklasse 1929
Nina, Realeksamen 1934 - er lærerinde i Helsingør¹²
Medarbejdere for Chr. F. Jensen og William R. Jensen

Om William's far Christian Ferdinan Jensen; Jyderup Station og Anders Olsens hotel kom til at ligge ved en korsvej med 20-30 km til Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Nykøbing Sj. Mellem de to første byer var der daglig togdrift, og mod syd og nord sørgede diligenceruter for transporten. Først i 1909 ophørte den sidste af disse, postdiligencen til Nykøbing Sj. Men i 1874 lå der kun to bygningskomplekser i det, der nu er Jyderup Stationsby; stationsbygning og bygninger til godstransport og et hotel, som på det tidspunkt bedst kunne benævnes gæstgiveri, og i forbindelse med det en rejsestald som mellemstation for diligencer og andre hestekøretøjer. Men mens diligencepassagerer og ejere af hestekøretøjer ventede på videre transport, havde de brug for et sted at handle. De samme havde kursister fra Jylland, Fyn, Sjælland og omkringliggende øer på vej til Vallekilde højskole. Deres bagage blev afhentet af højskolens kusk, men de selv måtte forberede sig på 12-14 km travetur til Vallekilde. Og så var der turisterne, som allerede på dette tidspunkt lod sig lokke af de forbedrede transport- og overnatningsmuligheder til at gå på opdagelse i Jyderup egnens natur.

Anders Olsen drev den gamle kro på Holbækvej indtil 1875. Det år flyttede han sin bevilling til sit nybyggede hotel overfor stationen - det der senere blev til Hotel Skarridsø18

Hvor der var kunder, var der også basis for en købmandsbutik og det sørgede Christian Ferdinand Jensen for. Christian Ferdinand Jensen blev født i Fodby Sogn, Øster Flakkebjerg Herred den 25. december 1845, iflg. kirkebogen som søn af "Johanne Andreasdatter i Fodbye, og udlagt barnefader Peder Jensen i Næstved berigtiget Næstved 19. juni 1846" Johanne Andreasdatter blev ikke gift med Peder Jensen. Hun flyttede i stedet til København, hvor hun ægtede en lappeskomager med bopæl i Dybensgade. Skomagerstolen, som Chr. F. Jensen arvede efter sin stedfader, fik senere en hædersplads i hjemmet i Jyderup. Som barn af fattige forældre - men med gode evner - blev han optaget på Det Kongelige Opfostringshus i Store Kongensgade på Østerbro. Efter endt eksamen sørgede skolen for at han kom i lære i en købmandshandel i Køge. Som udlært deltog han i studehandler mellem Kalundborg og København. Undervejs havde han gjort holdt på Anders Olsens kro, Skovgård, hvilket gjorde ham bekendt med egnen omkring Jyderup og de muligheder, som anlægget af NordVestbanen gav for en udvikling af området. Derefter fik han ansættelse i Kalundborg hos Foderstofkompagniet som prokurist. Her lærte han den et år ældre Ane Cecilie Marie Scharling - datter af farver Peter Scharling - at kende. De blev gift i Vor Frue kirke i Kalundborg den 16. juli 1875 - halvanden måned efter, at Chr. F. Jensen den 1. juni havde åbnet sin købmandshandel i Jyderup i et nybyggeri, til hvis finansiering svigerfaderen formodentlig bidrog. Ejendommen som, lå i forlængelse af hotellets rejsestald, var fra starten på 140 m2 og rummede butik, kontor, tre værelser og køkken samt to loftværelser og kælder. Senere blev den udvidet flere gange, ligesom der blev bygget lagerbygning i tilknytning til købmandshandelen. Grunden, hvor købmandshandelen blev bygget, købte Chr. F. Jensen af gårdejer Rasmus Jensens enke på Søbæksgården Gården var opkaldt efter den nu rørlagte Søbæk, hvis udløb igennem mange år i slutningen af 1800 tallet og første halvdel af 1900 tallet sendt kloakvand ud i Skarresø, og derfor fik det noget misvisende tilnavn Rosenåen. Gårdejer Rasmus Jensen døde 18. juli 1872, og otte år senere var enken parat til at sætte gården og resten af jordene til salg. Ikke kun Chr. F. Jensen men også købmand Rønne i kirkebyen så udviklingsmulighederne i området lige syd og nord for jernbanen og meldte sig som købere. Auktionen over ejendommen foregik på tinghuset i Kalundborg, men historien fortæller, at da købmand Jensen sag i toget, som netop var sat i gang, så han købmand Rønne komme kørende i fuld fart fra kirkebyen. I fortvivlelse over at se toget opslugt af Sølystskoven piskede Rønne på sine heste for at komme tids nok til Kalundborg, men da han nåede målet, stod konkurrenten på tinghusets trappe og vinkede triumferende med skødet på matriklen 15, Søbæksgården. I forbindelse med købet fik Chr. F. Jensen tinglyst en klausul på matriklen. Den betød, at han skulle godkende de handelsdrivende, som ønskede at etablere forretning her og først og fremmest; han kunne afholde konkurrerende købmænd fra at etablere sig. Til gengæld sørgede han for at give købmand Rønne konkurrence - ikke kun gennem sin købmandshandel, men også ved at skaffe en manufakturhandel til stationsbyen. På hjørnet af det nuværende Teglværksvej og Drivsåtvej fik Chr. F. Jensen opført en ejendom med butikslokale og beboelse, så hans svoger, Carl Emil Scharling med familie kunne flytte ind her og etablere en sådan. Indtil århundredskiftet var det en beskeden butik med udstillingsvinduer vendt mod Drivsåtvej. Derefter blev der bygget til ejendommen med en fløj langs Teglværksvej. Inden da havde Scharling indgået samarbejde med Vett og Wessel - indehaverne af Magasin du Nord i København - om direkte udsalg fra deres fabrik. Ved udbygningen blev indgangen flyttet til sin nuværende placering på hjørnet af de to veje. Denne indgang blev af efterfølgeren, Ove Elhauge, i 1932 ombygget til en form for overdækket vindfang med mosaikgulv. Selvom forretningen siden har haft andre ejere, står der stadig "Magasin du Nord" præget i mosaikken. Chr. F. Jensens beskedne købmandshandel udviklede sig hurtig til en regulær købmandsgård med flere lagerbygninger. Med sin centrale placering overfor jernbanen kunne Chr. F. Jensen drage fordel af, at omegnenes landmænd kom til Jyderup for at sende deres grise med toget til slagtning. Fra 1888 til slagteriet i Holbæk og fra 1896 også til et tilsvarende i Kalundborg. Chr. F. Jensen sørgede for at blive kongelig vejer og måler på stationen, og derfor havde alle gårdejerne ærinde hos ham. Derfor begyndte han også at drive en omfattende handel med korn og foderstoffer, hvilket igen hjalp med at tiltrække kunder fra et større opland. Alt dette taget i betragtning var det naturligt, at der på et tidspunkt blev anlagt et vigespor fra stationsområdet til købmandsgården med skiftespor og drejeskive til lokomotiverne anlagt midt i denne. Dels for at lette transporten af korn og foder, dels for at kunne laste grisene der, hvor de blev målt og vejet. Først efter branden i 1938 blev sporene fjernet19

Fra Holbæk Amts Venstreblad 9. august 193820

Fra Tornved lokalarkiv21

Ved erhvervelsen af Søbæksgården forsatte Chr. F. Jensen med at drive den som landbrug, men arealet til dette skrumpede efterhånden ind. Dels fordi købmandsgården blev udbygget med de omtalte lagerbygninger samt en trælasthandel, dels fordi købmanden begyndte at bygge udlejningsejendomme til beboelse og erhverv. Samtidig begyndte han at udstykke matriklen og sælge grunde fra til bebyggelse, bl.a. langs Jernbanevej, Teglværksvej, Drisåtvej og Slagelsevej. På et tidspunkt i starten af 1900 tallet arbejdede den danske statsforvaltning på at få anlagt et sindssygehospital på Søbæksgårdens marker. Det modsatte Chr. F. Jensen sig imidlertid, for "han ville ikke have alle de socialister til byen"! Så det gik Jyderups næse forbi og blev i stedet placeret i Nykøbing Sj. Selv fik han i 1900 opført de tre beboelseshuse, der nu har adressen Jernbanevej 23-27, hvor hans svigerinde, Johanne Mathilde Scharling, indrettede sig med sin pogeskole i nr. 27. To år før kunne han begynde udlejningen af den kombinerede beboelses og erhvervsejendom på hjørnet af Stationsvej og Drivsåtvej. I 1903 fulgte naboejendommen til denne samt beboelsesejendommen Slagelsesvej 3-5 - med tilnavnet ligkisten pga. husets facon. Samme år begyndte den driftige købmand som efterhånden også havde opnået titel af kongelig agent - dvs. som den, der kunne give udtalelser i retssager om handelsspørgsmål - at forberede sin "pensionering" og bygge Villa Bakken, Drivsåtvej 15, til fremtidig beboelse for sig selv og sin familie. I 1908 trak Chr. F. Jensen sig tilbage og overlod købmandsgården og trælasthandelen til sin søn Viggo Jensen, mens hans anden søn, William R. Jensen fik ansvaret for Søbæksgården, som han fik endeligt skøde på i 1917. Marie og Chr. F. Jensens tredje søn, Carl August Jensen, som blev født i 1878, gjorde karriere indenfor militæret, men døde allerede i 1904 af syfilis. I ægteskabet blev også født tre døtre, Elise Marie i 1880, Karen Margrethe i 1882 og Henny Cecilie i 1888. Den ældste, Lise, som hun blev kaldt, blev gift med civilingeniør Carl Schou og Karen med den senere præst i Nordrup ved Ringsted, Hans Henrik Jørgensen. Den yngste, Henny, blev gift med en kommis i købmandsgården, Werder, da de ventede barn sammen. Chr. F. Jensen skaffede efterfølgende svigersønnen arbejde som regnskabsfører indenfor militæret med rang af kaptajn. I januar 1913 tog han afsked med sin hustru, Marie, som døde af sukkersyge. I den sidste tid blev hun passet af en privatsygeplejerske, Sofie Jensen, som Chr. F. Jensen senere indgik ægteskab med. De fik dog kun få år sammen, for han døde allerede i december 1920. I Jyderup kirkebog er der ud for dødsdatoen 1. december anført "Født i Fodby Sogn, Øster Flakkebjerg Herrede", men der, hvor forældrenes navne normalt anføres, står blot "......"!19

En virksomhed i støbeskeen William R. Jensen, søn af købmand Chr. F. Jensen, Jyderup (18831 -1947) Deltog i den obligatoriske undervisning på Jyderup Realskole2 William Richard Jensen blev født den 4. december 1884 og i modsætning til sine to ældre brødre var han ikke specielt bogligt orienteret. Han "nøjedes" med den obligatoriske undervisning på Jyderup Realskole og gik derefter i lære som maskinsmed på Holbæk Jernstøberi. Da læretiden var overstået fortsatte han med et-årigt studium til maskinmester i København. Det første år dumpede han imidlertid, men da han kom tilbage til Jyderup og fortalte det til sin far, så denne på uret og sagde; "Du kan lige nå at gå hjem og hilse på din mor, inden du tager firetoget tilbage til København, og du skal ikke komme hjem, før du har fået din eksamen". Efter bestået eksamen vendte William Richard Jensen tilbage til Jyderup.

Her startede han allerede som 18 årig et lille savskæreri, hvor han opskar træstammer og tømmer. I forbindelse med arbejdet fik han venstre hånd for tæt på savklingen med det resultat, at hånden blev flænset op og alle fingre på nær en blev skåret over. Grædende med tanken om en spoleret fremtid tog han toget til København, hvor han kom under behandling af den kendte kirurg, professor Thorkild Rovsing. Denne formåede at sy sener, årer og til dels nerver sammen, så hånden igen fungerede. William Richard Jensen kunne i årene, der fulgte, god nok ikke rette fingrene på venstre hånd ud, men en kroget hånd afholdte ham ikke fra at fortsætte en driftig tilværelse. Året efter i en alder af 19 år kunne han den 24. juli 1904 indvi cementvarefabrik på Teglværksvej nedenfor forældrenes nybyggede Villa Bakken. "Omkring 1910 blev han forlovet med Ellen Gunta Petersen, datter af købmand, sparekassebestyrer og borgmester M. G. Petersen i Svaneke på Bornholm. Den følgende jul blev han præsenteret for familien i Svaneke. Da han også skulle fejre nytår med svigerfamilien havde han til lejligheden medbragt et par stænger dynamit. Han var i forvejen fortrolig med at bruge sprængstof, når han skulle sprænge store sten væk på Søbæksgårdens marker, så nytårsaften anbragte han to stænger dynamit på en ubebygget grund overfor svigerforældrenes købmandshandel. Men på Bornholm består undergrunden som bekendt ikke af lerjord, så på granitgrund forløb eksplosionen ganske anderledes end det, unge William var vant til hjemme i Jyderup. resultatet var, at alle ruder i de omkringliggende huse blev knus, så beboerne måtte i gang med at slå forhåndenværende pap og brædder for vinduerne. et sådan nytårs brag undgik selvfølgelig ikke indblanding fra politimyndigheden, retssag og bødeforlæg. Selvom Ellen forsøgte at overtale sin onkel, som var redaktør af Bornholms Avis, til ikke at omtale begivenheden, var den så godt nyhedsstof, at overtalelsen var forgæves. Så William Richard Jensen måtte også lide den tort, at få sin lemfældige omgang med sprængstoffer omtalt i den bornholmske dagspresse. Det var måske årsagen til, at hans forhåbning om at få forhandling af sprængstoffer til granitbruddet på Hammeren løb ud i sandet" Den uheldig begivenhed afholdte dog ikke William og Ellen fra at indgå ægteskab et halvår senere i juni 1912 og flytte ind i deres nybyggede villa, Drivsåtvej 6 I de følgende år udbyggede William Richard Jensen cementfabrikken og etableret et maskinsnedkeri i tilknytning til fabrikken. Det gav efterhånden beskæftigelse til en snes arbejdere. Samtidig drev han med en fodermester og to karle Søbæksgården som landbrug, ligesom han stadig skar træ op fra de omkringliggende skove. Selvom der på den måde kom velstand i hjemmet på Drivsåtvej, så der både blev råd til kokkepige og stuepige, var borgmesterdatteren fra Svaneke ikke ubeskæftiget. Jørn Scharling fortæller: "Hun havde jo et stort hus med to piger til hjælp, havde to karle på kost, idet fodermesteren havde egen husholdning, en stor have og syltning og slagtning og vask. I slagtningens tid blev der lavet medister og spegepølser og rullepølse, og også blodpølser, fedtegrever og sylte. Mors spegepølse blev meget værdsat, så far gav nogle af sine kunder en spegepølse til jul" Men ikke kun forretningsforbindelserne nød godt af hendes spegepølse. Sønnen Ole Scharling fortalte dette i 1992: "Hvert år blev der sendt nogle pølser ind til kronprinsen - den senere kong Frederik den niende. Derfor blev hendes pølse kaldt Kronprinsens pølse" 1920'erne bragte imidlertid både uro og modgang ind i ægteparret Jensens liv. Som nævnt havde William Richard Jensen to karle ansat på Søbæksgården til på hestevogn bl.a. at transportere grus og sten fra en grusgrav til - og cementrør, fliser og snedkervarer fra - cementfabrikken. De havde ansættelse som landbrugsmedhjælpere - dvs. de blev aflønnet som normale for tjenestekarle, der boede og spiste sammen med husbond og dennes familie. Derfor drømte de ikke om, at de ligesom fabriksarbejdere skulle være medlemmer af en fagforening. Men Dansk Arbejdsmands Forbund havde en anden mening om den sag. Kort efter erklærede fagforbundet strejke overfor cementfabrik og snedkeri. Det fik William Richard Jensen, som ellers var kendt som en human arbejdsgiver, til at erklære lockout overfor sine arbejdere og søge arbejdskraft udenbys. Den fik han med toget fra Roskilde og Holbæk. Når de ankom til Jyderup Station om morgenen blev de ledsaget til fabrikken af den kendte bokser, Store Svend, som Jensen havde engageret. Samme historie - blot den modsatte vej - gentog sig efter fyraften. Strejke og lockout varede indtil 1926. Jørn Scharling fortæller: "Jeg var den gang 8 år, og jeg husker helt tydeligt en dag, hvor der var bras på. Far stod i porten til gården ud imod landevejen med en jernstang i hånden, en stang som bruges til at lukke en vognsmæk, og jeg stod ved siden af ham. Foran ham i en afstand af vel 20 meter - fra vognskuret og hen imod skrædder Henrichsons gårdsplads - stod en brølende mængde mennesker, som skældte og truede, men ingen turde nærme sig manden med jernstangen"3 Ved tømmerne sidder ejeren af Jyderup Cementfabrik, William R. Jensen (1884-1947), og bag ham daværende bankdirektør i Handelsbanken i Jyderup, Holger Hooge (sept. 2014) Fru Ellen Jensen Kalundborg Folkeblad 27. jan. 1954, side 4; Virksomt år for Røde Kors samaritterne i Jyderup Man råder i depotet over 3 vandresenge med komplet udstyr, samt spædbørnsudstyr, som udlånes til de mødre, der ønsker det. I 14 år har fru Will. R. Jensen passet disse ting, men trækker sig nu tilbage, og fru Freese takkede fru Jensen for de mange års arbejde4 . 1954 februar; 70 år En agtet og afholdt dame, fru fabrikant Ellen Jensen, Drivsåtvej, Jyderup, fylder i dag 70 år. Fru Jensen er født i Svaneke. I sit ægteskab med fabrikant William Richard Jensen fik fru Jensen straks forbindelse med Jyderups borgere og blev en strålende værtinde for ægteparrets venneskare. Der var altid åbne i det hyggelige hjem, hvor nu fru Jensen efter sin mands død lever en mere stille tilværelser, men lige interesseret følger hun med i virksomhedens drift, som nu er i gode hænder hos sønnen, fabrikant Ole Gerling Jensen. Endnu en søn, installatør Carl August Gerling Jensen, bor i Jyderup, mens en tredje søn Jørgen Gerling, er landsretssagfører i Rudkøbing. Den eneste datter Nina Gerling er lærerinde i Nordsjælland. Fru Ellen Jensen er en elskelig og fin personlighed og i besiddelse af stor retfærdighedssans og hjertevarme. Foruden at være en ideel husmoder og mor, har fru Jensen også ofret sig for andre idealer. Som medlem af Røde Kors bestyrelsen har hun i en meget lang årrække taget sig af det spædbørns- og sygeudstyr, som udlånes. Desuden har hun været et interesseret medlem af Børneværnet, samt i mange år valgt til nævningegrundlisten og er i bestyrelsen for Jyderup sogne sygeplejeforening. 70 års dagen fejres ved en festlighed, og mange vil sikkert benyttet lejligheden til at lykønske fru Jensen5 1964, En kendt og agtede dame, fru Ellen Jensen populært kaldet fru William Richard Jensen, Drivsaatvej 6, Jyderup, fyldte torsdag d. 13 februar 1964 - 80 år. Fru Jensen er født i Svaneke og bevarer stadig sin Bornholmske dialekt. I sin ungdom blev hun uddannet som lærerinde, men fra sit gifte mål med William Richard Jensen helligede hun sig husmodergerningen og gjorde det med stor dygtighed. Der blev skabt et harmonisk og smukt hjem, hvor slægt og venner holdt af at komme og hvor ægteparrets børn fik en lykkelig barndom. Trods det stor hus og en omfattende gæstfrihed ofrede fru Jensen tid til alle gode samfunds interesser og gjorde bl.a. gennem mange år et uegennyttigt arbejde indenfor Røde Kors samaritterne, i Jyderup sogns sygeplejeforening og i det kommunale børneværn. Mildhed forenet med en medfødt værdighed i sind og væremåde blev de karaktertræk, der kendetegnede fru William Richard Jensen, og som vennerne lærte at respekter og holde af. Efter sin mands død videreførte fru Jensen firmaet, bistået af sønnen, fabrikant Ole Gerling Jensen, der nu har overtaget virksomheden. I villaen på Drivsaatvej lever fru Ellen Jensen nu tilbagetrukket; helbredet er ikke mere så godt i perioder, men fru Jensen værner med pietet om sine mange minder og om det gamle hjem, hvor hun stadig gerne - så langt kræfterne rækker - vil se venner og nærmeste slægt. Foruden nævnte søn bor en anden søn, installatør Carl August Jensen, også på Drivsaatvej, en tredje søn, Jørn Jensen, er sagfører i Rudkøbing, og en datter der er lærerinde, bor ved København6 1966 jan; Ellen Jensen død Fru Ellen Jensen, enke efter fabrikant William Richard Jensen, Jyderup, er i morges død efter lang tid svagelighed, knap 82 år. Fru Jensen havde dels været på hospital, dels rekonvalescent og var netop kommet på det gamle kloster i Slagelse. hun havde stadig sit egentlige hjem i villaen på Drivsaatvej. Fru Jensen, der var født i Svaneke, fik som ung lærerindeuddannelse, men ved sit giftermål med William Richard Jensen fik hun fuldt op at gøre som travl husmoder i det store hus, hvor et harmonisk og lykkeligt hjem blev skabt for ægteparrets fire børn. Trods de mange hjemlige pligter fik fru Ellen Jensen tid til at gå ind for mange samfundsgavnlige interesser, bl.a. gjorde hun gennem mange år et uegennyttigt arbejde inden for Røde Kors samaritterne samt i Jyderup sogns sygeplejeforening og de kommunale børneværn. Fru Jensen var en personlighed, rank i skikkelse og præget af en medfødt værdighed forenet med hjerte for andre. De mange gode karaktertræk bevirkede, at fru Jensen blev både respekteret og afholdt i alle kredse. Ellen Jensen videreførte virksomheden efter sin mands død bistået af sin søn, fabrikant Ole Scharling, der for nogen år siden blev eneindehaver af firmaet. Så længe kræfterne strakte til fulgte fru Jensen interesseret med i driften, men i de senere år har hun måtte leve tilbagetrukket på grund af svagelighed. Foruden nævnte søn bor endnu en søn i Jyderup. Det er installatør Carl August Jensen, Drivsaatvej 2, En tredje søn, advokat Jørn Scharling, bor i Rudkøbing, og en datter Nina Scharling, er lærerinde i Helsingør7 Karen datter af Christian F. Jensen Fra http://www.haslelokalhistorie.dk/hasle-byhistorie/sognepraester-i-hasle-rutsker/ 2014 maj 27-11-1908 – 21-1-1914. Hans Henrik Jørgensen. Født i Vankifvagaard i Skåne den 17-7-1875. Søn af Grosserer i København, Christian August Vilhelm Jørgensen og Hilma Emilie Jønsson. Stud i København Nørrebroes Latin og Realskole 1893. cand. 12-6-1899 h. I. dim. h. kat. I. 1-9-1899 – 15-7-1901 huslærer i Torbenfeld. 27-9-1902 – 28-5-1908 p. kpl. Aversi- Tybjerg. Ord. 1-10-1902. 25-6-1908 hjælpepræst i Øde Førslev-Sneslev. Den 27-11-1908 Sognepræst i Hasle-Rutsker. 21-1-1914 sognepræst i Nordrup-Farringløse. Død den 14-1-1933. Gift i Jyderup den 9-2-1909 med Karen Margrethe Jensen. Født i Jyderup den 7-5-1882. Død i København den 1-2-1951. Datter af Købmand i Jyderup, Christian Ferdinand Jensen og Anna Marie Cecilie Scharling17

1954 Parallel blok fabrikation i Jyderup Firmaet William Richard Jensen, Jyderup Cementvarefabrik, har begyndt en produktion af parallel blok, den ny revolutionerende byggeblok, og skal dække et område, der bl.a. når helt op til Odden, Orø og langt på den anden side af Holbæk, Niløse osv. I overværelse af en række indbudte håndværkere samt direktør Monberg og kontorchef Nielsen, Firmaet Monberg og Carøe, blev den nye blok i går præsenteret for offentligheden. Jyderup virksomhedens indehaver fabrikant Ole Gerling Jensen, bød velkommen, hvorefter direktør Monberg gav en redegørelse for det nye materiale, der nu er kommet på det danske marked. I Sverige er blokken anvendt til tusinder af huse, og de steder, hvor den herhjemme er anvendt, har man været begejstret for dens mange gode egenskaber, Det er en betonhulblok af speciel konstruktion, der vibreres og formes på en særlig maskine, som tillader en meget betydelig produktion af høj kvalitet. Blokkens fornemste egenskab i teknisk henseende er dens store varmeisolerings evne, som forekommer derved, at den opdeles af et system af gennemgående luftkanaler, der giver en blok på 25 cm. tykkelse en varmemodstands evne svarende til en over meter tyk massiv betonvæg. Ved opstilling af blokkene, hvortil der anvendes et særligt arbejdsredskab, forbliver luftkanalerne åbne gennem væggen i vertikal retning, og varmeisolerings evnen er så stor, at man kan undlade at ekstra isolering. Den har en meget lav fugtabsorption, og en bygning opført af parallel blokke er derfor klar til indflytning umiddelbart efter, at den er færdig. Den egenskaber i forbindelse med blokkens prisbillighed og den særlige opstillingsmetode, der giver en

Fabrikant Gerling Jensen og cementstøber, sognerådsmedlem Arne Nielsen med en nypresset blok

byggehastighed af 3-4 m2 pr. mand eller kun en fjerdel af den tid, der normalt medgår til opmuring på almindelig vis, gør blokken til et godt og billigt byggemateriale, hvis honorering af byggeriets krav på rationalisering og billiggørelse er forklaringen på dens store succes. Produktionen finder sted med et splinternyt maskineri, der om kort tid vil have oparbejdet et tilstrækkeligt lagerforråd til dækning af en rimelig efterspørgsel indenfor området Jyderup-Holbæk-Nykøbing. Blokkene produceres i 1/2, ½ og 1/4 blokke, afpasset efter modulformat på 10 cm. således at hugning og spild bortfalder. Til opstilling af blokkene medfølger fra Cementvarefabrikken et særligt nemt lille opmuringsredskab, der er en betingelse for blokkenes anvendelse, idet det alene ved hjælp af disse er muligt at lægge fugerne som smalle, snorlige stregen, der tillader luftkanalerne at forblive åbne. Parallel blok kan og skal ikke slå murstenene ud, som udviklingen går videre, sagde hr. Monberg. Valutamæssigt spildes enormt i de huse, hvor varmen passerer gennem væggene, men denne blik løser alle problemer og tilfredsstiller alle de krav, der kan stilles. Herhjemme er allerede flere hundrede huse bygget og har vist, at holde løfterne. Dertil kommer den ret lave pris, der vil muliggøre billigt byggeri. Alene på en kvadratmeter vil kunne spares ca. 10 kroner. Direktør Monberg sluttede: jeg har solgt byggematerialer hele mit liv, men min tor på parallel blok er så stor og stærk, at jeg har kastet alt andet overbord til fordel for denne blok. Den vil blive fremtidens største byggemateriel, bl.a. fordi den tilfredsstiller de krav de nye opvarmningsmetoder stiller f.eks. termostat varmen i lofterne. Selskabet begav sig derefter på en rundgang, hvor man først så den nye maskine, hvorpå tre mand vil kunne fremstille ca. 700 om dagen. Der skal kun 1000-1500 blokke til et hus. Byggeriet i praksis fik man også lejlighed til at se og forstod, at ikke mindst ved selvbyggeri vil blokken få sin store betydning, i det en mand i løbet af kort tid kan mure et stort stykke og faktisk uden brug af vaterpas. Håndværkerne fulgte meget interesseret opmuringen og stillede mange spørgsmål som Hr. Monberg og fabrikant Gerling Jensen besvarede. En ældre håndværker blev så begejstret, at han på stedet afgav en ordre. Jyderup Cementvarefabrik har med produktionen af parallel blok introduceret en ny interessant faktor i egnens byggeri. Parallel blok er godkendt af boligministeriet til statslånsbyggeri10 1966, Kalundborg Folkeblad 12. jan. 1966, side 3; Ophør og start i gulvbelægningsfirma Interessentselskabet William Richard Jensen gulvbelægning, der har været indehavet af fabrikant Ole Scharling og gulvmontør Kurt Sørensen, er pr. 1. januar 1966 ophørt som interessentselskab. De to indehavere vil derefter fortsætte selvstændigt med gulvbelægning, fabrikant Scharling fra virksomheden på Teglværksvej, og Kurt Sørensen fra sin bopæl på Slagelsevej 48, Jyderup11 William Jensens cementfabrik fra Ove S. Nielsen nov 2014 kommentarer til billedet: Det er taget fra Vandværksbakken. Forrest på foto breder William R. Jensens cementfabrik sig. Kortet er skrevet i 1946, men det er formodentlig produceret langt tidligere. Ellebjerg ser ret ubebygget ud. Jeg kan kun få øje på en enkelt gård (Sivertsens?). Medarbejdere ved Will. R. Jensen 1971, Kalundborg Folkeblad 17. marts 1971, side 6; 35 års jubilæum Kudsk for "Frederik d. 7" og "Grevinde Danner" Et tilbageblik ved 35 års jubilæum, specialarbejder Leo Larsen, Holbækvej 149, Jyderup, kan den 20. marts 1971 fejre sit 35 års jubilæum for sin ansættelse i firmaet Will. R. Jensen, Jyderup, hvis indehaver nu er Will. R. Jensens yngste søn, fabrikant Ole Scharling. Leo Larsen hører til dem der "opmagasinerer" alle minder og har evnen til at se de lyse sider ved tilværelsen. I hans besiddelse er den "fæsteseddel" han fik udleveret på Jyderups daværende fæstekontor, hvor barbermester M. Quaade fungerede som autoriseret fæstemand "for kvinder og mænd". På beviset står "fæste for at arbejde fra 20/3. 1926 til 1. maj 1926". Før måtte tjenesten ikke forlades - og det blev altså fortsat i 35 år og vil vare endnu nogle år, så den 5 krone Leo Larsen hin gang måtte betale i "fæstepenge" må siges at være givet godt ud. Forøvrigt var Jyderup Fæstekontor særdeles søgt og op til de dengang obligatoriske fæstedage, man og november, var der en lang kø på 25-30 pladssøgende Før tiden i Jyderup havde Leo Larsen - der er født i Undløse og senere boede i Skamstrup - fået en læretid ved landbruget og det var egentlig som karl han startede hos Will. R. Jensen, der også ejede "Søbæksgården". Dengang lå gården ved Stationsvej (nu Skarridsøgade) men ved den sensationelle store brand i Jyderup i 1938 brændte også Søbæksgården som senere blev genopført på Vandværksvej, med rutebilejer Kristian Nielsen som bygherre. Da den nye Søbæksgården var opført, solgte Kr. Nielsen gården til gårdejer Johannes Christensen, der stadig er ejeren. Will. R. Jensen beholdt sine heste og Leo Larsen kørte hestespand i en årrække, ikke blot med cementstøberiets materialer, men også hvor Will. R. Jensen - som var en meget hjælpsom mand - udlånte heste og køretøj. I 1939 blev Leo Larsen ophøjet til "kongelig kudsk" og kørte for "Frederik den 7. og grevinde Danner" alias skuespiller ved Det kongelige Teater, Valdemar Møller og Bodil Ibsen, der medvirkede i filmen "Sørensen & Sørensen". Filmen blev, som bekendt optaget på godset "Astrup" og Astrup Bromølle egnen. Skuespillerne boede på hotel Skarridsø og herfra kørte de i fuldt antræk til optagelse, i det dejligste sommervejr og med "de kongelige" i Will. R. Jensens flotte polstrede landauer og Leo Larsen på bukken i fornemt liberi og høj cylinderhat. Det var festlige dage, som hele Jyderup og omegn levede med i. Filmen samler da også stadig fulde huse hver gang den vises i Jyderup Kino, omend der har været på programmet mindst 50 gange siden 1939 Et noget mere prosaisk, men ikke mindre vigtigt "udlån" af kudsk og køretøj fandt sted året efter, hvor vinteren var særdeles streng og strengest fra januar til midt i april, hvor selv vandværkets ledninger var bundfrosne. Leo Larsen kørte med vandvogn fra 26. januar til omkring 20. april og 115 ejendomme. Flere af dem med flere husstande - og f.eks. skulle Rekonvalescenthjemmet hver dag bruge en hel tønde vand. Efter årene som kudsk fortsatte Leo Larsen på støberiet i samme firma, hvor han nu har de betroede bestilling at passe automatisk blandingsanlæg. Såvel af foresatte som blandt arbejdskammerater er Leo Larsen afholdt og er værdsat som en pligtopfyldende og flittig arbejder, altid ligevægtig, hjælpsom og venlig mod alle. For et årstid siden havde Leo Larsen den sorg at miste sin hustru, og passer nu selv det hyggelige hjem, hvor gæstfriheden er den samme som altid. Leo Larsen eneste datter er gift og ansat på kommunekontoret i Jernløse13 1976, Kalundborg Folkeblad 18. marts 1976, side 7; 40 års jubilar Leo Larsen blandemester Blandemester i Jyderup Beton, Leo Larsen, Holbækvej 149, kan på lørdag den 20, marts 1976, fejre 40 års jubilæum for sin ansættelse i firmaet. Denne ansættelse skete efter hine dages "højtidelige" facon, hvor Leo Larsen havde henvendt sig på fæstekontoret i Jyderup, hos daværende fæstemand, M. Quaade. Fabrikant William R. Jensen - far til nuværende indehaver af firmaet, fabrikant Ole Scharling - var også ejer af Søbæksgården og det var som karl på gården, at Leo Larsen blev fæstet. På fæstebrevet står at læse følgende: - M. Quaade, aut. Fæstemand for Kvinder og Mænd, Jyderup St. Tlf. 151, til hr. Fabrikant Jensen, Jyderup St., Leo Larsen fæstes at tjene fra 19/3.1936 til 1/5. 1936 som Karl til alt forefaldende Arbejde, som med at malke og passe Kreaturer på Fodermesterens Fridage, af Løn 90 kr. Fæstebrevet blev opsat den 19. marts, men tiltrædelsen skete den 20. Sætningen om "alt forefaldende arbejde" kom i høj grad til at slå til, men det blev hurtigt på Will. R. Jensens Cementvarefabrik - som firmaet dengang hed - at Leo Larsen gjorde sig uundværlig og blev betroet, afholdt og værdsat medarbejder, såvel ved cementstøberiet som i snedkeriet, og de fleste år som blandemester. Leo Larsen er en meget punktlig og samvittighedsfuld mand, der sætter en ære i at udføre sit arbejde pertentligt og godt. Selv i de mindste småting er han en ordensmand og stiller først og fremmest krav til sig selv. Af arbejdskammerater og foresatte er han respekteret og afholde, og det mærkes at han holder af den gerning der er hans og går op i de opgaver han bliver betroet. I fritiden er Leo Larsen et hyggemenneske, der er glad for sit hjem og sin have. For nogle år siden mistede Leo Larsen sin hustru, men bevarer fortsat hjemmet og har mange gode venner. Leo Larsens eneste datter, fru Inge Madsen, er gift med Knud Madsen, er kommuneassistent i Jernløse kommune og bosat i Regstrup. Leo Larsens 40 års jubilæum fejres ved en fest, arrangeret af det firma han har tjent så trofast gennem de mange år14 (Kan ikke se en Inge Larsen på Jyderup Realskole fra 1936-63 som passer på denne Inge) 1966, Kalundborg Folkeblad 2. nov. 1966, side 3+4; En hædersmand 80 år Fhv. chauffør Niels Peter Jensen. Jyderup, har en yndlingsplads, en lænestol foran en væg med tre sjældne hæderstegn - det ene endda noget helt specielt: De Forenede Danske Motorejers største og fornemste hæderstegn, guldmærke med krone, som kun er tildelt én eneste i Danmark: Niels Peter Jensen. Det skete ved N.P.J's 25 års jubilæum, hvor det blev konstateret, at han aldrig i de 40 år havde haft et uheld eller kontrovers med politiet. Direktionen anstillede mange undersøgelser i politidistrikter, for man fandt det helt utroligt, at der i så mange år ikke kunne være sket et uheld. Lang og tro tjeneste Niels Peter Jensen har fået mange andre minder at se tilbage på gennem et langt liv. Mandag den 7. november fylder han 80 år, og i en samtale fortæller han lidt om årene og om sin glæde gennem hæderstegnene. Det øverste på væggen er stort og indrammet, og er tildelt for lang og tro tjeneste i firmaet Will. R. Jensen, Jyderup I midten er et sølvbæger med inskriptionen: 1913-1953, for pligtopfyldende tjeneste fra Forenede Danske Motorejere. Nederst hænger det sjældne guldmærke med krone. I tre generationer tjente N.P. Jensen samme firma, først købmand Chr. F. Jensen, derpå sønnen, fabrikant Will R. Jensen, og derpå sønnesønnen, fabrikant Ole Gerling Jensen (nu Scharling) N.P. Jensen er født i København, men fik hele sin barndom i Bennebo hos en moster og onkel, der havde et landbrug. Efter konfirmationen havde han plads på gårde i sognet, og kom derefter til Jyderup, hvor han blev staldkarl i købmandsgården. Firmaet købte den gamle Søbæksgård, hvor der var 3 lejepartier i stuehuset. Da Will. R. Jensen overtog gården, fik N.P. Jensen lov til at vælge, om han vedblivende ville bruge heste eller have kørekort til bil. Han valgte det sidste - og fortrød det aldrig, selvom han holdt meget af hestene og da også ind i mellem fil lejlighed til at "røre hestene" Det var dengang ikke svært at erhverve kørekort, det tog kun fire timer! N.P. Jensen kørte både lastvogne, ofte med stort og tung læs af cementrør, samt personvogn - og klarede begge dele lige samvittighedsfuldt. Under krigen måtte han "futte" afsted med generatorbil, men tog det med sindsro, for, som han siger: "Det var jo ikke værre for mig end for alle andre" I firmaet herskede det bedst mulige forhold mellem såvel ansatte som foresatte, og N.P. Jensen mindes tiden med glæde. "Jeg fik en god kone, og vi fire sunde børn, så jeg fik da også grund til at være glad for livet på anden måde", siger N.P. Jensen, der i sit væsen er stilfærdig og beskeden, at det kun kan skabe sympati. Det er derfor ikke mærkeligt, at han blev meget afholdt og fik mange venner. I en årrække boede ægteparret i "Kristianes hus" i Drivsaatskoven, og her havde N.P. Jensen et fritidsjob ved at passe cykelstald på festdage. Da N.P. Jensen faldt for aldersgrænsen i firmaet, tænkte han ikke et øjeblik på, at sætte sig uvirksom hen. I flere haver havde han job som havemand og påtog sig også forskellige andre, mindre hverv. På grund af hustruens svigtende helbred, flyttede ægteparret til pensionistboligen og her døde fru Jensen for hen ved en halv snes år siden. N.P. Jensen passede selv sine hyggelige stuer, og havde indtil for kort tid siden, da han blev syg og kom på sygehuset, stadig nogle små job at tage sig af, for venner og bekendte. Efter sygehusopholdet flyttede han - for ca. 14 dage siden - ind på De gamles hjem "Nu kniber det med bentøjet, men jeg har stadig meget at være glad for" siger N.P. Jensen, og nævner hvorledes tankerne omfatter alle dem, der står ham nær, datteren Esther, der bor på Tåsinge, sønnerne Carlo Jensen i København, Albert Jensen i Holbæk, og Ernst Jensen på Slagelsevej i Jyderup, de 7 børnebørn og de 4 oldebørn. Gode venner har heller ikke glemt ham og han er rørende taknemlig over den omsorg og gode forplejning han får på De gamles hjem. Hæderstegnene på væggen er de mere synlige beviser for, at han ved sit virke har fortjent en lys livsaften15 --- Her skal endnu en kun omtales en enkelt, nemlig Chr. F. Jensen i Jyderup, der oparbejdede egnens største købmandsforretning. Hans oprindelse fortaber sig lidt i det dunkle, men han var født i 1845, og hans far var vistnok skomager i København. Som barn havde han gået på Opfostringshuset. Det fortælles, at han som ung havde deltaget i studedrifter mellem Kalundborg og København. Undervejs havde de blandt andet gjort holdt ved den gamle kro i Jyderup, og derfra stammede hans kendskab til egnen. Senere blev han prokurist i et Kalundborg firma. Da jernbanen blev bygget, åbnede han købmandsforretning lige over for stationen, og ejendommen blev stadig udvidet gennem de næste mange år. Han giftede sig med en farverdatter fra Kalundborg, hvis bror i øvrigt blev manufakturhandler i Jyderup . Den grund, forretningen kom til at ligge på, var en parcel af en gård, og i 1881 købte Chr. F. Jensen resten af gården. Der går en historie om, at han og købmand Peter J. Rønne, der havde købmandsforretning ved Jyderup kirke, kørte om kap til Kalundborg den dag, da Søbæksgården, som den hed, skulle sælges (97). Hvad enten historien er sand eller ej, fortæller den, at købmændene nu - seks år efter at banen er åbnet - var ivrige efter at være med omkring spekulationen i byggegrunde i den kommende stationsby. Det var som sagt Chr. F. Jensen, der vandt, og Søbæksgårdens jorder blev efterhånden udstykket i byggegrunde, dog ikke mere, end at gården stadig kunne drives som landbrug. Alle grundene blev belagt med klausul om, at der ikke måtte drives købmandsforretning på dem, og Chr. F. Jensen kunne mange år frem bevare sin monopolstilling som købmand i Jyderup stationsby. Han trak sig tilbage i 1904 og overlod forretningen til sin ene søn, mens den anden fik Søbæksgården, hvor han senere oprettede cementstøberi. Den søn, der drev forretningen videre, havde efter en realeksamen fra Sorø Akademi fået en grundig handelsuddannelse. Dels havde han arbejdet i et firma i Hamburg, dels havde han været i et pibefirma i England. Chr. F. Jensens tre døtre blev gift med henholdsvis en ingeniør, en præst og en grosserer. Selv flyttede han efter afståelsen af forretningen til en stor nybygget repræsentativ villa i stationsbyen16